Om Workminds

“Kan du give mig nogle værktøjer?”

Det blev jeg ofte spurgt, når talen faldt på stress.
Det indledte en søgen efter redskaber, som var brugbare i en arbejds-relateret setting. Jeg kunne også  mærke, at mit eget stress niveau i perioder var udfordret af både et spændende arbejdsliv og et krævende familieliv med børn. Og sådan kom jeg forbi Mindfulness i form af MBSR (fordi det var evidensbaseret) først med en nysgerrighed efter at finde et værktøj, men jeg lærte mere og mere, også en lærdom om at man kan være i verden på en anden måde, og at det er muligt at passe på sig selv og andre, selvom man performer og trives med at engagere sig.

Jeg har i mange år arbejdet med professionelle , som rammes af belastninger i en eller anden form. Det er ofte fysiske stress symptomer, som får folk til at kontakte mig – og når vi taler sammen, står det tydeligt frem, at de i alt for lang tid har presset sig selv. Det har været muligt, fordi de oser af ressourcer og hele tiden har formået at holde boldene i luften – indtil kroppen ikke kan mere.

Workminds drives af Psykolog, ledelseskonsulent og MBSR-instruktør Hanne Voldby Jensen, (Autoriseret og Specialist i klinisk psykologi og sundhedspsykologi)